torsdag den 3. marts 2011

Info om bogdebatten om Machinery of Freedom

Onsdag den 30. marts åbner vi op for debat om bogen The Machinery of Freedom af David Friedman.

Ordstyrer til denne begivenhed er Thomas Breitenbach Jensen, og det bør vi være glade for! Hvis I ikke kender ham, så er her lidt info om Thomas fra bestselleren (jo da! Ikke?) 89'erne, hvortil Thomas bidrog med sit Brev til folkeregisteret:

[TBJ] var i 2001 medstifter af det anarkistiske webmagasin Liberator og i 2007 medstifter af Netavisen 180Grader. Han lever i dag i et kunstnerkollektiv på Møn og bedriver herfra sin anerkendte politiske fluxuskunst.


Fluxuskunst. Really? Der er langt fra Møn til bogdebatten, men hvorom alting er, så glæder jeg mig til at byde Thomas velkommen og til at høre hans oplæg til debat. Som sædvanlig vil vi drikke en øl efterfølgende, hvis der er stemning for det.

Husk nu iøvrigt at bogen downloades gratis.

Vi mangler stadig et sted at være, så byd gerne ind med muligheder! Samt vilje til at få det til at ske...

Det bliver en stor aften!

mandag den 21. februar 2011

Dato for bogdebat, arrangement nr. 6

Bare en kort besked her: Næste arrangement bliver afholdt den 30. marts. Nærmere info følger snarest.

Hvis nogle kender nogle, der har muligheder for at lægge lokaler til, må I endelig byde ind.

torsdag den 10. februar 2011

Frihedsmaskineriet bliver næste tema

Så er vi ved at være godt inde i 2011, og det er snart på tide at mødes til en livlig debat igen.

Bogklubben har allieret sig med en anti-establishment ordstyrer i topklasse, og litteraturen bliver Machinery of Freedom af David Friedman.

Bogen er frit tilgængelig via Friedmans blog, så der er ingen gode grunde til ikke at lade sig friste af denne "guide til radikal kapitalisme".

Nærmere info om hvad der således bliver bogklubarrangement nr. 6 udsendes når vi nærmer os.

God fornøjelse!

søndag den 28. november 2010

Program for arrangement den 30. november

Bogklubarrangement nr. 5

DATO: Tirsdag den 30. november 2010
TID: 19.00 - ca. 21.00
STED: CEPOS, Landgreven 3, 3. sal, 1301 Kbh K

LITTERATUR: Milton Friedman: Capitalism & Freedom
SPECIAL GUEST: Niels Westy Munch-Holbek, folketingskandidat for Liberal Alliance, Nordsjælland

Program

19.00 - 19.15 Ankomst (husk at medbringe egne drikkevarer)
19.15 - 19.45 Niels Westy fortæller lidt om, hvordan Friedmans tanker - direkte eller indirekte - kan ses i LAs politik. Og måske også lidt om, hvilke tanker man gør sig, som liberal, inden man entrerer den "forbandede" profession :o)
19.45 - 21.00 Åben bogdebat
Med NWM-H som ordstyrer og facilitator
Derefter... En sponsoreret øl/vand serveres for de, der har lyst til at fortsætte med på bar tæt ved Kultorvet/Nørreport

fredag den 12. november 2010

Læsetips fra Munch-Holbek

Til næste arrangement læser vi som bekendt Milton Friedmans Capitalism & Freedom. I den forbindelse har vores gæst og oplægsholder, Niels Westy Munch-Holbek, sendt mig følgende tips til anbefalet læsning derudover:

når I nu alligevel har gang i Freedman, så synes jeg at I skal læse følgende to tekster af ham. Den første er en lille artikel fra Newsweek d. 1. maj 1972, der i dag må anses for noget af det væsentligste der er skrevet om "The War on Drugs":
http://www.druglibrary.org/special/friedman/prohibition_and_drugs.htm

Den næste er en tale han holdt 20 år senere på en "Drug policy" Konference

http://www.druglibrary.org/special/friedman/socialist.htm


Desuden anbefaler Niels os at stifte bekendtskab med Thomas Sowell. CEPOS holder et arrangement om hans forfatterskab til januar, hvor Niels WM-H deltager. Jeg har ikke selv det store kendskab til ham, har blot læst denne fødselsdagshilsen til Friedman og set nedenstående video fra Friedmans storslåede Free to Choose serie:

onsdag den 10. november 2010

Arrangement nr. 5: Datoen er sat og vi har en gæst!

Så er det fastlagt. Datoen for den næste bogdebat bliver tirsdag den 30. november, og vi har én bekræftet gæst, som jeg er glad for at præsentere:

I kender ham sikkert allesammen fra Punditokraterne eller fra foredrag hos CEPOS (tænk Latinamerika og fri hash). Han er utvivlsomt liberal og har for nyligt taget beslutningen om at stille op for LA. Det er Niels Westy Munch-Holbek. Han takkede ja til at deltage med følgende kommentar:

Jeg deltager gerne, omend jeg ikke kan leve op til kravet om at være spidskandidat. Til gengæld har jeg læst Milton Freedman :-) Og jo hans betydning for mig personligt kan næppe overvurderes.


JEG glæder mig, og håber I gør det samme. Det skal blive en forrygende aften, som altid.

Nærmere detaljeret program udsendes når vi nærmer os. Stedet er København og tidspunktet omkring kl. 19.

Send mig allerede nu din foreløbige tilmelding eller afbud, så jeg har en fornemmelse af, hvor mange vi bliver.

God læselyst!