onsdag den 6. juni 2007

Taberfabrikken - at prædike for de troende?

Jeg så en del af bogklubbens medlemmer til lanceringen af Ole Birk Olesens "Taberfabrikken" - nu hvor de fleste måske også har haft tid til at læse bogen, kunne det være interessant at høre, hvad jeres vurdering er?

Som vi ofte har diskuteret i forbindelse med CEPOS Uni går kampen jo meget på at vende debatten om. Altså, at fremstille velfærdsstatens moralske slagside i stedet for blindt at forfægte liberalismens økonomiske effektivitet. I den forbindelse er taberfabrikken et fornuftigt bidrag, men er risikoen ikke, at man kun når ud til de allerede troende og at de fleste tvivlende afskrækkes ved den provokerende titel alene?

Hvis vi skal fremme en holdningsændring, må vi vel tale til den mellemskare, der ikke allerede har valgt side? Omvendt kan denne gruppe måske være lettere at nå indirekte, igennem en holdningsændrig hos de etablerede meningsdannere, politikerne? Her render vi imidlertid igen ind i problemet med de "allerede troende" (for ikke at nævne problemer med taburetlim og andre uhensigtsmæssige incitamentstrukturer).

Prædiker Taberfabrikken i virkeligheden til de allerede indviede og vinder vi noget (nok) på det?

Ingen kommentarer: